Et rekordstort overskud på betalingsbalancen på næsten 80 milliarder kroner i 2010. Super flot overskud i det danske samfund.
Hvad er så problemet med al det snak om underskud på statsfinancerne ?
I en familie, hvor mand og kone har hver deres indtægt og hver deres bankkonto. Den ene part har overskud på kontoen på 10.000,- kr/måned. Den anden part har et underskud på 10.000,- kr/måned på kontoen. Har familien overskud eller underskud ? Min matematik siger at det går lige op til et rundt 0 og at det er underordnet hvem at familiemedlemmerne, der har over- eller underskud.
Det samme gælder for statens financer.
Det underskud staten har, opvejes rigeligt at det "overskud" der kanaliceres hen i pensionsfonde som ubeskattede indtægter. Samlet set er der overskud, så hvad er problemet ?
Med overskud på betalingsbalancen har familien Danmark overskud. Resten er et spørgsmål om intern fordeling af kapital og ressourcer.
Så kan man hævde, at der kun er overskud på betalingsbalancen, fordi vi forbruger mindre, og det giver arbejdsløshed.
I det danske samfund har vi rigeligt til alle. Ved at vi forbruger mindre og importerer mindre generelt, reducerer vi både de knappe råstof ressourcer og forureningen til fordel for alle på den længere bane. Når vi samtidig skal producere mindre, bliver der bedre tid til personlig velvære og mulighed for en mere anstændig pasning af både børn og ældre, hvilket giver en øget livskvalitet for alle parter.
Det er fortsat den ulige fordeling af ressourcer og arbejsbyrde, der er den langst største udfordring i Danmark. Der skal laves løsninger, så også svagere personer kan gøre gavn i samfundet og have et anstændigt liv.
Fremtiden for Danmark og den danske befolkning er ikke øget forbrug, men øget velvære og mindre stres i hverdagen. Har vi ekstra energi skal det kanaliceres ud i verden, hvor der er behov for øget velstand og velvære generelt, herunder noget så simpelt som tag over hovedet, rendende vand, lægehjælp og almindelig skolegang med mulighed for et anstændigt liv.
Vil på længere sigt være en stor gevinst også for Danmark, i modsætning til det produktions- og forbrugs-ræs vi præsterer i dag med en meget ikke-bæredygtig smid-væk kultur, der på længere sigt er direkte destruktiv handling, der langsomt og sikkert ødelægger selv det bedste samfund.
fredag den 20. august 2010
Skal vi arbejde mere ?
Der er i øjeblikket væsentlig dabat om, hvorvidt det er muligt, at danskere vil eller kan arbejde mere og om det kan hjælpe på statens slunkne kasse.
Som jeg kender arbejdsmarkedet, fungerer det på den måde, at der er "penge" til et vis antal timer. Hvis een person arbejder flere timer, bliver en anden ledig de samme timer, det giver ligesom ingen mening, når der skal betales time til time.
Vort samfundsproblem er generelt, at for mange skal arbejde alt for hårdt og ødelægger deres helbred.
Betyder at vi skal have arbejdet bedre fordelt og acceptere at vi skal gøre en ekstra arbejdsindsats for helheden, så vi alle får det bedre.
Der er 2 meget uheldige "goder" på arbejsmarkedet, som bør afskaffes.
Fjern ferie-fridagene og lav 5. ferieuge mere fleksibel. Feriefridage er uhyre vanskelig at administrere. Personer, der er fleksible og ofte skifter job får næsten aldrig retten til ferie-fridage grundet 9-måneders reglen + ikke alle har den inde i overenskomsten. Dybt urimelig og asocial. Skal fjernes uden økonomisk kompensation, så det hjælper i samfundet.
Fjern betalt middagspause i det offentlige, så de kommer til at arbejde på lige fod med det øvrige arbejdsmarked. Fjernes uden økonomisk kompensation, så der bliver engentlig ekstra ressourcer til rådighed med mulighed for bedre service og mindre stres og overbelastning for den enkelte.
Ingen af ordningerne må resultere i afskedigelser (kan nok ikke helt håndhæves) og i bedste fald kan det give så meget ekstra energi i private virksomheder, at det kan generere ekstra arbejdspladser, hvilket vil gavne hele samfundet.
Løsningen vil ikke reelt gå ud over nogen, men give en pæn ekstra ressourcegevinst med fordel for alle parter.
Som jeg kender arbejdsmarkedet, fungerer det på den måde, at der er "penge" til et vis antal timer. Hvis een person arbejder flere timer, bliver en anden ledig de samme timer, det giver ligesom ingen mening, når der skal betales time til time.
Vort samfundsproblem er generelt, at for mange skal arbejde alt for hårdt og ødelægger deres helbred.
Betyder at vi skal have arbejdet bedre fordelt og acceptere at vi skal gøre en ekstra arbejdsindsats for helheden, så vi alle får det bedre.
Der er 2 meget uheldige "goder" på arbejsmarkedet, som bør afskaffes.
Fjern ferie-fridagene og lav 5. ferieuge mere fleksibel. Feriefridage er uhyre vanskelig at administrere. Personer, der er fleksible og ofte skifter job får næsten aldrig retten til ferie-fridage grundet 9-måneders reglen + ikke alle har den inde i overenskomsten. Dybt urimelig og asocial. Skal fjernes uden økonomisk kompensation, så det hjælper i samfundet.
Fjern betalt middagspause i det offentlige, så de kommer til at arbejde på lige fod med det øvrige arbejdsmarked. Fjernes uden økonomisk kompensation, så der bliver engentlig ekstra ressourcer til rådighed med mulighed for bedre service og mindre stres og overbelastning for den enkelte.
Ingen af ordningerne må resultere i afskedigelser (kan nok ikke helt håndhæves) og i bedste fald kan det give så meget ekstra energi i private virksomheder, at det kan generere ekstra arbejdspladser, hvilket vil gavne hele samfundet.
Løsningen vil ikke reelt gå ud over nogen, men give en pæn ekstra ressourcegevinst med fordel for alle parter.
mandag den 8. februar 2010
Løsning af fremtidens trafikproblemer
Veje som vi kender dem, er "udviklet" gennem flere århundreder.
Jernbaner generelt, er udviklet gennem de sidste ca. 150 år.
Den moderne trafik med kraftigt øget personbefordring og godstransport er blevet en klar svøbe om mulighederne for fortsat udvikling af det globale samfund, herunder er bytrafikken stort set brudt sammen i mange storbyer.
Hertil kommer, at individuel transport med brændstof fra fossile brændsler giver ressourceproblemer på længere sigt, hvor vind - og solenergi + andre alternative energiformer skal på banen og generelt vil skulle udvindes og transporteres som El.
Der er svære problemer med at lagre store mængder El i lastbiler og biler, hvorfor et el-drevet system som elektriske tog er at foretrække, da man på den måde kan transportere og bruge El over store afstande uden at skulle oplagre energien i de enkelte køretøjer.
Problemer med togdriften som vi kender den er, at systemet er håbløst gammendags og ufleksibelt.
Problemet med individelle køretøjer er, at det kræver en chauffør i hvert køretøj, giver mange ulykker og masser af spildplads, er en langsom transportform og er meget lidt egnet til oplagring og brug af El.
Rundt i verden er der lavet store projekter med hurtigtgående tog til persontransport. Er for så vidt OK, når der skal transporteres mange personer fra store knudepunkter. Er et udmærket alternativ til fly, men fortsat meget lidt fleksibel.
Der er udviklet et bilsystem kaldet RUF, der forsøger at kombinere jernbanedriftens fordele med bilens fordele. Har bare den store ulempe, at den fortsat "slæber" videre med jernbanedriftens sporskifteproblemer, hvorfor systemet fortrinsvis er brugbart ved transport fra A til B og er fortsat ikke optimalt fleksibel.
Ovennævnte fordele og muligheder skal kombineres på en ny måde, således at alle fordele integreres i systemet.
Modsat de satsninger, vi kender i dag, vil jeg anbefale at man satser på varetransport først, frem for persontransport, da eventuelle begyndervanskeligheder, ulykker m.m. fortrinsvis kan indskrænkes til materiel skade + det vil frigive enorme ressourcer på vejene, hvis godstransporten stort set fjernes fra vejene.
Løsning:
Lav et kombineret vej- og jernbanesystem, der er 100% elektronisk styret, således at man blot taster ind at man skal fra eksempelvis Viborg til Rom i Italien, så klarer computeren selv resten.
Lav en køreramme komplet med motor og hjul, hvorpå kan monteres en container efter pricipper som på de store containerhavne.
Køretøjet læsses automatisk som containerne kommer frem til læssestedet og sendes afsted umiddelbart efter læsning uden yderligere forsinkelser.
Containeren/lastvognen er på vej til Rom uden chauffør og uden stop undervejs og med en konstant hastighed på måske 300 km/time uden stop. En voldsomt øget hastighed i forhold til det vi ellers kender og langt mere sikker. (3000 km tilbagelægges på "kun" 10 timer)
Og hvordan er det teknisk muligt ?
Der skal laves en 4 sporet "motorvej" med jævnlige til- og afkørsler.
I princippet er vejbanen flad som en "pandekage" og køretøjerne er monteret med luftgummihjul som vi kender det fra lastbiler d.dato. (andre løsninger er muligt). Kørebanen hæves op i ca. 5 meters højde for at sikre, at der ikke er dyr og andet, der generer trafikken. I bjerglandskab, bores gennem bjergene o.s.v., så fremkommeligheden er optimal.
Der etableres 4 spor, nedfældet i vejbanen, så hjulene kan passere uhindret over disse "spor".
De 2 midterste spor er hovedspor, hvor en styre-anordning går ned i for at styre køretøjet og for at overføre effekt (kan også køre på diesel hvis ønsket).
Hver enkelt køretøj har sin egen motor og egen styring.
Under transport over lange afstande, er eksempelvis 50 vogne/køretøjer kørt ind mod hinanden så de fungerer som een lang togstamme, der herved har mindst mulig luftmodstand og udnytter transportvejen optimalt uden "spildplads" mellem køretøjerne.
Når eksempelvis køretøj nr. 15 i stammen skal ud i eksempelvis Frankfurt, laves ca. 1 meter plads mellem køretøjerne, og der skiftes til styring ned i det yderste spor ved fuld hastighed på eksempelvis 300 km/time. Vogn 15 føres nu stille og roligt ud af togstammen. Når den er helt ude i det yderste spor, reduceres hastigheden med henblik på at stoppe ved næste "station". Hoved-togstammen fortsætter ufortrødent med 300 km/time er trækker sammen til igen at blive een lang stamme.
Præcis det samme sker, når en ny vogn skal kobles ind. Vognen accelererer op. Når den er i fuld fart, gives der plads til at den kan føres ind mellem de andre vogne, og når den er helt inde på plads, skiftes til hoved-sporet i midten.
Kejne hexerei nur behendichheit, sporskifte, hurtig transport og 100% fleksibilitet er oplået med eet system.
Over tid kan det samme system benyttes til "almindelige" biler, hvor man blot kører videre til sin slutdestination på "gammeldags" måde med rat (eller måske GPS) når man er kommet af selve hovedfærdselsåren.
Se for jer, at man kan sætte til bag "rattet" i sin egen bil og med minimum dobbelt hastighed kan blive transporteret til eksempelvis København og samtidig får sig en god middagslur eller læser avisen. (på computeren).
Se også for jer, hvor effektiv en transport man kunne få, hvis der blev lavet et sådant transportsystem fra Kina/Indien til Europa og ellers generelt verden rundt. 12.000 km kunne tilbagelægges på kun 40 timer med en hstighed på 300 km/time. Altså kan man få varer fragtet fra Kina til Danmark på under 2 døgn - billigere, hurtigere og bedre.
Ideen er hermed offentliggjort for fri afbenyttelse for multinationale virksomheder, der kan og vil tænke store tanker. Opgaven burde være langt mindre i dag en for vore forfædre, der i sin tid lavede jernbaner rundt i hele veden, så der bare om at komme i gang.
Jernbaner generelt, er udviklet gennem de sidste ca. 150 år.
Den moderne trafik med kraftigt øget personbefordring og godstransport er blevet en klar svøbe om mulighederne for fortsat udvikling af det globale samfund, herunder er bytrafikken stort set brudt sammen i mange storbyer.
Hertil kommer, at individuel transport med brændstof fra fossile brændsler giver ressourceproblemer på længere sigt, hvor vind - og solenergi + andre alternative energiformer skal på banen og generelt vil skulle udvindes og transporteres som El.
Der er svære problemer med at lagre store mængder El i lastbiler og biler, hvorfor et el-drevet system som elektriske tog er at foretrække, da man på den måde kan transportere og bruge El over store afstande uden at skulle oplagre energien i de enkelte køretøjer.
Problemer med togdriften som vi kender den er, at systemet er håbløst gammendags og ufleksibelt.
Problemet med individelle køretøjer er, at det kræver en chauffør i hvert køretøj, giver mange ulykker og masser af spildplads, er en langsom transportform og er meget lidt egnet til oplagring og brug af El.
Rundt i verden er der lavet store projekter med hurtigtgående tog til persontransport. Er for så vidt OK, når der skal transporteres mange personer fra store knudepunkter. Er et udmærket alternativ til fly, men fortsat meget lidt fleksibel.
Der er udviklet et bilsystem kaldet RUF, der forsøger at kombinere jernbanedriftens fordele med bilens fordele. Har bare den store ulempe, at den fortsat "slæber" videre med jernbanedriftens sporskifteproblemer, hvorfor systemet fortrinsvis er brugbart ved transport fra A til B og er fortsat ikke optimalt fleksibel.
Ovennævnte fordele og muligheder skal kombineres på en ny måde, således at alle fordele integreres i systemet.
Modsat de satsninger, vi kender i dag, vil jeg anbefale at man satser på varetransport først, frem for persontransport, da eventuelle begyndervanskeligheder, ulykker m.m. fortrinsvis kan indskrænkes til materiel skade + det vil frigive enorme ressourcer på vejene, hvis godstransporten stort set fjernes fra vejene.
Løsning:
Lav et kombineret vej- og jernbanesystem, der er 100% elektronisk styret, således at man blot taster ind at man skal fra eksempelvis Viborg til Rom i Italien, så klarer computeren selv resten.
Lav en køreramme komplet med motor og hjul, hvorpå kan monteres en container efter pricipper som på de store containerhavne.
Køretøjet læsses automatisk som containerne kommer frem til læssestedet og sendes afsted umiddelbart efter læsning uden yderligere forsinkelser.
Containeren/lastvognen er på vej til Rom uden chauffør og uden stop undervejs og med en konstant hastighed på måske 300 km/time uden stop. En voldsomt øget hastighed i forhold til det vi ellers kender og langt mere sikker. (3000 km tilbagelægges på "kun" 10 timer)
Og hvordan er det teknisk muligt ?
Der skal laves en 4 sporet "motorvej" med jævnlige til- og afkørsler.
I princippet er vejbanen flad som en "pandekage" og køretøjerne er monteret med luftgummihjul som vi kender det fra lastbiler d.dato. (andre løsninger er muligt). Kørebanen hæves op i ca. 5 meters højde for at sikre, at der ikke er dyr og andet, der generer trafikken. I bjerglandskab, bores gennem bjergene o.s.v., så fremkommeligheden er optimal.
Der etableres 4 spor, nedfældet i vejbanen, så hjulene kan passere uhindret over disse "spor".
De 2 midterste spor er hovedspor, hvor en styre-anordning går ned i for at styre køretøjet og for at overføre effekt (kan også køre på diesel hvis ønsket).
Hver enkelt køretøj har sin egen motor og egen styring.
Under transport over lange afstande, er eksempelvis 50 vogne/køretøjer kørt ind mod hinanden så de fungerer som een lang togstamme, der herved har mindst mulig luftmodstand og udnytter transportvejen optimalt uden "spildplads" mellem køretøjerne.
Når eksempelvis køretøj nr. 15 i stammen skal ud i eksempelvis Frankfurt, laves ca. 1 meter plads mellem køretøjerne, og der skiftes til styring ned i det yderste spor ved fuld hastighed på eksempelvis 300 km/time. Vogn 15 føres nu stille og roligt ud af togstammen. Når den er helt ude i det yderste spor, reduceres hastigheden med henblik på at stoppe ved næste "station". Hoved-togstammen fortsætter ufortrødent med 300 km/time er trækker sammen til igen at blive een lang stamme.
Præcis det samme sker, når en ny vogn skal kobles ind. Vognen accelererer op. Når den er i fuld fart, gives der plads til at den kan føres ind mellem de andre vogne, og når den er helt inde på plads, skiftes til hoved-sporet i midten.
Kejne hexerei nur behendichheit, sporskifte, hurtig transport og 100% fleksibilitet er oplået med eet system.
Over tid kan det samme system benyttes til "almindelige" biler, hvor man blot kører videre til sin slutdestination på "gammeldags" måde med rat (eller måske GPS) når man er kommet af selve hovedfærdselsåren.
Se for jer, at man kan sætte til bag "rattet" i sin egen bil og med minimum dobbelt hastighed kan blive transporteret til eksempelvis København og samtidig får sig en god middagslur eller læser avisen. (på computeren).
Se også for jer, hvor effektiv en transport man kunne få, hvis der blev lavet et sådant transportsystem fra Kina/Indien til Europa og ellers generelt verden rundt. 12.000 km kunne tilbagelægges på kun 40 timer med en hstighed på 300 km/time. Altså kan man få varer fragtet fra Kina til Danmark på under 2 døgn - billigere, hurtigere og bedre.
Ideen er hermed offentliggjort for fri afbenyttelse for multinationale virksomheder, der kan og vil tænke store tanker. Opgaven burde være langt mindre i dag en for vore forfædre, der i sin tid lavede jernbaner rundt i hele veden, så der bare om at komme i gang.
søndag den 9. august 2009
trafik
Man forsøger at lovgive om at man ikke må tale i mobiltlf. når man kører bil.
Vejene er efterhånden eet stort skiltehav hvor man kun ser en delmængde af disse.
Der er konstant trafikpropper og uhensigtsmæssige hastighedsbegrænsninger.
Løsning med perspektiver:
Samtlige billister foræres en god GPS med mulighed for kommunikation med mobiltlf., og der etableres samtalesystem i alle biler.
Herved fjernes det største problem med mobiltlf.
Men med GPS i alle biler, kan denne nu benyttes dynamisk til komplet regulering af trafikken. Med stemme fortælles hvornår man må køre 50 eller 80 km/time. hastigheden kan ændres over døgnet og hastigheden kan differentieres på alle veje ligesom hastigheden kan varieres efter vejret og trafikdensiteten.
GPS teknologien kan dirigere udenom bilkører, trafikuhelt m.m. og kan advare om udrykningskøretøjer m.m.
Samtidg kan GPS teknologien fortælle billisten, hvor stor bøden er ved for høj hastighed og hvornår man mister kørekortet m.m.
Selv spøgelsesbillister kan advares effektivt med denne teknologi + medtrafikanter kan advares omgående.
Hertil kommer at forsikringsselskaberne kan benytte teknologien til at logge data således at forsikringspræmierne kan varieres afhængig af om man kører "ordentligt".
På almindelige veje skal alle køretøjer køre samme hastighed, og det skal være MEGET forbudt at overhale, hvis man er på lovbefalet hastighed.
Vejstriber skal benyttes til at signalere den hastighed der må køres ved at have lille afstand mellem striberne, hvor man bør/skal køre langsom.
Bilerne bør i samme forbindelse, over tid, udstyres med betjening af radio og øvrige udstyr i rattet, så man kan bibeholde fokus på kørselen.
Disse systemer kan udbygges meget med meget store muligheder for trafiksikkerheden for meget små midler og alle ville "elske" det.
Vejene er efterhånden eet stort skiltehav hvor man kun ser en delmængde af disse.
Der er konstant trafikpropper og uhensigtsmæssige hastighedsbegrænsninger.
Løsning med perspektiver:
Samtlige billister foræres en god GPS med mulighed for kommunikation med mobiltlf., og der etableres samtalesystem i alle biler.
Herved fjernes det største problem med mobiltlf.
Men med GPS i alle biler, kan denne nu benyttes dynamisk til komplet regulering af trafikken. Med stemme fortælles hvornår man må køre 50 eller 80 km/time. hastigheden kan ændres over døgnet og hastigheden kan differentieres på alle veje ligesom hastigheden kan varieres efter vejret og trafikdensiteten.
GPS teknologien kan dirigere udenom bilkører, trafikuhelt m.m. og kan advare om udrykningskøretøjer m.m.
Samtidg kan GPS teknologien fortælle billisten, hvor stor bøden er ved for høj hastighed og hvornår man mister kørekortet m.m.
Selv spøgelsesbillister kan advares effektivt med denne teknologi + medtrafikanter kan advares omgående.
Virkelig en enkel og effektiv forbedring af sikkerheden til fordel for alle parter.
Hertil kommer at forsikringsselskaberne kan benytte teknologien til at logge data således at forsikringspræmierne kan varieres afhængig af om man kører "ordentligt".
På almindelige veje skal alle køretøjer køre samme hastighed, og det skal være MEGET forbudt at overhale, hvis man er på lovbefalet hastighed.
Vejstriber skal benyttes til at signalere den hastighed der må køres ved at have lille afstand mellem striberne, hvor man bør/skal køre langsom.
Bilerne bør i samme forbindelse, over tid, udstyres med betjening af radio og øvrige udstyr i rattet, så man kan bibeholde fokus på kørselen.
Disse systemer kan udbygges meget med meget store muligheder for trafiksikkerheden for meget små midler og alle ville "elske" det.
Hvordan kan skatten nedsættes uden problemer
Et eksempel er børnecheck. Hvorfor ikke lave et fradrag, så man undgår et få udbetalt penge og sparer administration.
Hvis du vil passe din gamle mor, og sparer det offentlige for pasning, kunne man få et tilsvarende fradrag for ydelsen.
Det samme med børnepasning. Hvorfor er det kun ved pasning i institution, det offentlige vil betale. der er ingen videnskabelige analyser der tilsiger at det er bedste pasningsform.
Mulighederne er meget store for at lave skattenedsættelser uden det går ud over velfærdsydelserne, og korrekt tilrettelagt vil det øge tilfredsheden og frigive mange ressorucer.
Hvis du er på efterløn, sygedagpenge eller lignende, er det næsten strafbart at yde noget som helst. Via en række "dræbende" regner og systemer fjernes enhver mulighed for at hjælpe og yde hvor der er mulighed for det.
Tænk hvis alle disse ressorcer, og mange flere, kunne frigives til fordel for alle parter, så ville mange opgaver i samfundet "pludselig" kunne løses med stor tilfredshed i modsætning til i dag.
Den økonomiske "gevinst" deles ligeligt mellem det offentlige og den enkelte bidragsyder til fordel for den/dem, der har behov for ydelser.
Resultatet er en ægte vind, vind, vind situation til fordel for alle parter.
Over tid vil der ske det, at man igen vænner sig til at være en aktiv del at det nære sociale miljø og resultatet bliver, at det offentlige stille og roligt kan trappe ud som aktiv part i mange sammenhænge. Folk bliver mere glade og tilfredse + skatten kan nedsættes betragteligt.
Jamen kan det ikke bare blive skønt ?
Lad os komme igang, hellere i dag end i morgen.
Hvis du vil passe din gamle mor, og sparer det offentlige for pasning, kunne man få et tilsvarende fradrag for ydelsen.
Det samme med børnepasning. Hvorfor er det kun ved pasning i institution, det offentlige vil betale. der er ingen videnskabelige analyser der tilsiger at det er bedste pasningsform.
Mulighederne er meget store for at lave skattenedsættelser uden det går ud over velfærdsydelserne, og korrekt tilrettelagt vil det øge tilfredsheden og frigive mange ressorucer.
Hvis du er på efterløn, sygedagpenge eller lignende, er det næsten strafbart at yde noget som helst. Via en række "dræbende" regner og systemer fjernes enhver mulighed for at hjælpe og yde hvor der er mulighed for det.
Tænk hvis alle disse ressorcer, og mange flere, kunne frigives til fordel for alle parter, så ville mange opgaver i samfundet "pludselig" kunne løses med stor tilfredshed i modsætning til i dag.
Den økonomiske "gevinst" deles ligeligt mellem det offentlige og den enkelte bidragsyder til fordel for den/dem, der har behov for ydelser.
Resultatet er en ægte vind, vind, vind situation til fordel for alle parter.
Over tid vil der ske det, at man igen vænner sig til at være en aktiv del at det nære sociale miljø og resultatet bliver, at det offentlige stille og roligt kan trappe ud som aktiv part i mange sammenhænge. Folk bliver mere glade og tilfredse + skatten kan nedsættes betragteligt.
Jamen kan det ikke bare blive skønt ?
Lad os komme igang, hellere i dag end i morgen.
Flad skat
Det er en gåde, hvorfor ikke flere arbejder for at indføre flad skat, hvor der betales en mindre % af alle fortjenester lige fra krone 1 uden nogen form for fradrag.
Som det er i dag, betales mindst skat der hvor der er ydet mindst. Almindelig lønindkomst nærmest brandbeskattes.
Aktiegevinster, diverse spekulationsgevinster, delvist pensioner, inflationsstigning på privat ejendom, sommerhus m.m. er enten skattefrit eller næsten skattefrit. Det er på ingen måde rimeligt.
en krone bør være en krone, således at alle beløb, der tjenes privat, bliver beskattet ens uanset hvordan de er tjent. Enkelt og ligetil og langt mere retfærdig end i dag.
På samme måde med virksomheder. I dag forsøger specielt store virksomheder at omplacere deres midler, så de stort set undgår at betale skat.
En rigtig løsning er 100% at sanere afskrivningsregler m.m. og i princippet lade alle virksomheder være skattefrie, så længe kapitalen er i virksomheden.
Virksomhederne bør naturligvis yde deres bidrag til samfundets ve og vel, men det gøres med en omsætningsskat på måske 2%, så det giver samme skat som nu.
En omsætningsskat vil fremme fornuften i alle investeringer, således at der investeres fordi det betaler sig og ikke for at slippe for skat + det fremmer situationen, at der ikke skal være omsætning for omsætningens skyld. Fremmer også at der ikke transporteres mere end nødvendigt på vejene fordi enhver flytning af varer vil koste på omsætningen.
Vil fremme et langt sundere erhvervsklima, og virksomhederne vil i langt højere grad blive selvfinansierende og have egenkapital til rådighed for videreudvikling af virksomheden.
Som det er i dag, betales mindst skat der hvor der er ydet mindst. Almindelig lønindkomst nærmest brandbeskattes.
Aktiegevinster, diverse spekulationsgevinster, delvist pensioner, inflationsstigning på privat ejendom, sommerhus m.m. er enten skattefrit eller næsten skattefrit. Det er på ingen måde rimeligt.
en krone bør være en krone, således at alle beløb, der tjenes privat, bliver beskattet ens uanset hvordan de er tjent. Enkelt og ligetil og langt mere retfærdig end i dag.
På samme måde med virksomheder. I dag forsøger specielt store virksomheder at omplacere deres midler, så de stort set undgår at betale skat.
En rigtig løsning er 100% at sanere afskrivningsregler m.m. og i princippet lade alle virksomheder være skattefrie, så længe kapitalen er i virksomheden.
Virksomhederne bør naturligvis yde deres bidrag til samfundets ve og vel, men det gøres med en omsætningsskat på måske 2%, så det giver samme skat som nu.
En omsætningsskat vil fremme fornuften i alle investeringer, således at der investeres fordi det betaler sig og ikke for at slippe for skat + det fremmer situationen, at der ikke skal være omsætning for omsætningens skyld. Fremmer også at der ikke transporteres mere end nødvendigt på vejene fordi enhver flytning af varer vil koste på omsætningen.
Vil fremme et langt sundere erhvervsklima, og virksomhederne vil i langt højere grad blive selvfinansierende og have egenkapital til rådighed for videreudvikling af virksomheden.
Borgerløn
Hvorfor ikke erkende at de offentlige personydelser, der findes i dag, er forældede og tilhører en fjern fortid, hvor der ved "knupskydning" er lavet systemer ingen kan gennemskue.
Vi har i dag et vælfærdssystem hvor vi reelt forventer at alle er sikret et minimum eksistensniveau.
Hvis du går i skole som eksempelvis 25 årig. er der måske nogen, der får 0,- kr. nogen får SU andre understøttelse o.s.v. vidt forskellige ydelser helt afhængig af hvor man tilfældigvis er positioneret i systemet.
Jeg mener det er tiden at lave en total forenkling af disse regler, hvor man generelt siger at hvis du er ene og under 18 år får man en ydelse. Over 18 år en anden. Som par lidt andet + ekstra hvis man har børn o.s.v. således at man sikrer en anstændig levevis i den aktuelle livssituation og som eet beløb, der dækker alt, således at ydelsen er enkel at administrere. Vil øge tilfredsheden meget og fjerne alle de mange utilfredsheder med at "alle de andre" får meget mere end en selv. Bor man billigt eller dyrt, er det den enkelte persons eget "problem".
Ydelserne skal til gengæld være den samme, uanset om man er arbejdsløs, studerer, er syg eller lignende, da leveomkostningerne nødvendigvis må være ca. de samme for alle parter.
Er der herefter en studerende, en delvist syg, eller lignende, der tjener noget ekstra ved siden af, får den enkelte "lov" til at beholde ½-delen selv, og det offentlige "sparer" tilsvarende, således at man igen undgår alle de mange ufornuftige grænse-overgange.
Det skal naturligvis samtidig rettes til, således at når en person er myndig, eksempelvis 18 år, er personen voksen og har dermed "ret" til voksne ydelser.
Jeg ved godt at ordet "borgerløn" er lidt et fyord, men vil være den eneste rimelige og retfærdige løsning i fremtiden, hvor det offentlige har vurderet, hvor "lidt" man kan eksitere for. Ydelser over minimum niveau må den enkelte selv tegne forsikringer for, få støtte fra familie m.m., men det offentlige system uvedkommende. Det offentlige skal "kun" sikre minimum eksistensniveau.
Som det er i dag betaler det ofentlige meget til nogle personer og alt for lidt til andre personer. Det skal jævnes ud, så det bliver ens og "rætfærdig". Ikke nødvendigvis dyrere, da den samlede pulje "blot" skal jævnes ud så "alle" får det samme.
Det ville helt kart øge tilfredsheden i samfundet og spare mange administrative ressourcer.
Vi har i dag et vælfærdssystem hvor vi reelt forventer at alle er sikret et minimum eksistensniveau.
Hvis du går i skole som eksempelvis 25 årig. er der måske nogen, der får 0,- kr. nogen får SU andre understøttelse o.s.v. vidt forskellige ydelser helt afhængig af hvor man tilfældigvis er positioneret i systemet.
Jeg mener det er tiden at lave en total forenkling af disse regler, hvor man generelt siger at hvis du er ene og under 18 år får man en ydelse. Over 18 år en anden. Som par lidt andet + ekstra hvis man har børn o.s.v. således at man sikrer en anstændig levevis i den aktuelle livssituation og som eet beløb, der dækker alt, således at ydelsen er enkel at administrere. Vil øge tilfredsheden meget og fjerne alle de mange utilfredsheder med at "alle de andre" får meget mere end en selv. Bor man billigt eller dyrt, er det den enkelte persons eget "problem".
Ydelserne skal til gengæld være den samme, uanset om man er arbejdsløs, studerer, er syg eller lignende, da leveomkostningerne nødvendigvis må være ca. de samme for alle parter.
Er der herefter en studerende, en delvist syg, eller lignende, der tjener noget ekstra ved siden af, får den enkelte "lov" til at beholde ½-delen selv, og det offentlige "sparer" tilsvarende, således at man igen undgår alle de mange ufornuftige grænse-overgange.
Det skal naturligvis samtidig rettes til, således at når en person er myndig, eksempelvis 18 år, er personen voksen og har dermed "ret" til voksne ydelser.
Jeg ved godt at ordet "borgerløn" er lidt et fyord, men vil være den eneste rimelige og retfærdige løsning i fremtiden, hvor det offentlige har vurderet, hvor "lidt" man kan eksitere for. Ydelser over minimum niveau må den enkelte selv tegne forsikringer for, få støtte fra familie m.m., men det offentlige system uvedkommende. Det offentlige skal "kun" sikre minimum eksistensniveau.
Som det er i dag betaler det ofentlige meget til nogle personer og alt for lidt til andre personer. Det skal jævnes ud, så det bliver ens og "rætfærdig". Ikke nødvendigvis dyrere, da den samlede pulje "blot" skal jævnes ud så "alle" får det samme.
Det ville helt kart øge tilfredsheden i samfundet og spare mange administrative ressourcer.
Abonner på:
Opslag (Atom)