Et rekordstort overskud på betalingsbalancen på næsten 80 milliarder kroner i 2010. Super flot overskud i det danske samfund.
Hvad er så problemet med al det snak om underskud på statsfinancerne ?
I en familie, hvor mand og kone har hver deres indtægt og hver deres bankkonto. Den ene part har overskud på kontoen på 10.000,- kr/måned. Den anden part har et underskud på 10.000,- kr/måned på kontoen. Har familien overskud eller underskud ? Min matematik siger at det går lige op til et rundt 0 og at det er underordnet hvem at familiemedlemmerne, der har over- eller underskud.
Det samme gælder for statens financer.
Det underskud staten har, opvejes rigeligt at det "overskud" der kanaliceres hen i pensionsfonde som ubeskattede indtægter. Samlet set er der overskud, så hvad er problemet ?
Med overskud på betalingsbalancen har familien Danmark overskud. Resten er et spørgsmål om intern fordeling af kapital og ressourcer.
Så kan man hævde, at der kun er overskud på betalingsbalancen, fordi vi forbruger mindre, og det giver arbejdsløshed.
I det danske samfund har vi rigeligt til alle. Ved at vi forbruger mindre og importerer mindre generelt, reducerer vi både de knappe råstof ressourcer og forureningen til fordel for alle på den længere bane. Når vi samtidig skal producere mindre, bliver der bedre tid til personlig velvære og mulighed for en mere anstændig pasning af både børn og ældre, hvilket giver en øget livskvalitet for alle parter.
Det er fortsat den ulige fordeling af ressourcer og arbejsbyrde, der er den langst største udfordring i Danmark. Der skal laves løsninger, så også svagere personer kan gøre gavn i samfundet og have et anstændigt liv.
Fremtiden for Danmark og den danske befolkning er ikke øget forbrug, men øget velvære og mindre stres i hverdagen. Har vi ekstra energi skal det kanaliceres ud i verden, hvor der er behov for øget velstand og velvære generelt, herunder noget så simpelt som tag over hovedet, rendende vand, lægehjælp og almindelig skolegang med mulighed for et anstændigt liv.
Vil på længere sigt være en stor gevinst også for Danmark, i modsætning til det produktions- og forbrugs-ræs vi præsterer i dag med en meget ikke-bæredygtig smid-væk kultur, der på længere sigt er direkte destruktiv handling, der langsomt og sikkert ødelægger selv det bedste samfund.
fredag den 20. august 2010
Skal vi arbejde mere ?
Der er i øjeblikket væsentlig dabat om, hvorvidt det er muligt, at danskere vil eller kan arbejde mere og om det kan hjælpe på statens slunkne kasse.
Som jeg kender arbejdsmarkedet, fungerer det på den måde, at der er "penge" til et vis antal timer. Hvis een person arbejder flere timer, bliver en anden ledig de samme timer, det giver ligesom ingen mening, når der skal betales time til time.
Vort samfundsproblem er generelt, at for mange skal arbejde alt for hårdt og ødelægger deres helbred.
Betyder at vi skal have arbejdet bedre fordelt og acceptere at vi skal gøre en ekstra arbejdsindsats for helheden, så vi alle får det bedre.
Der er 2 meget uheldige "goder" på arbejsmarkedet, som bør afskaffes.
Fjern ferie-fridagene og lav 5. ferieuge mere fleksibel. Feriefridage er uhyre vanskelig at administrere. Personer, der er fleksible og ofte skifter job får næsten aldrig retten til ferie-fridage grundet 9-måneders reglen + ikke alle har den inde i overenskomsten. Dybt urimelig og asocial. Skal fjernes uden økonomisk kompensation, så det hjælper i samfundet.
Fjern betalt middagspause i det offentlige, så de kommer til at arbejde på lige fod med det øvrige arbejdsmarked. Fjernes uden økonomisk kompensation, så der bliver engentlig ekstra ressourcer til rådighed med mulighed for bedre service og mindre stres og overbelastning for den enkelte.
Ingen af ordningerne må resultere i afskedigelser (kan nok ikke helt håndhæves) og i bedste fald kan det give så meget ekstra energi i private virksomheder, at det kan generere ekstra arbejdspladser, hvilket vil gavne hele samfundet.
Løsningen vil ikke reelt gå ud over nogen, men give en pæn ekstra ressourcegevinst med fordel for alle parter.
Som jeg kender arbejdsmarkedet, fungerer det på den måde, at der er "penge" til et vis antal timer. Hvis een person arbejder flere timer, bliver en anden ledig de samme timer, det giver ligesom ingen mening, når der skal betales time til time.
Vort samfundsproblem er generelt, at for mange skal arbejde alt for hårdt og ødelægger deres helbred.
Betyder at vi skal have arbejdet bedre fordelt og acceptere at vi skal gøre en ekstra arbejdsindsats for helheden, så vi alle får det bedre.
Der er 2 meget uheldige "goder" på arbejsmarkedet, som bør afskaffes.
Fjern ferie-fridagene og lav 5. ferieuge mere fleksibel. Feriefridage er uhyre vanskelig at administrere. Personer, der er fleksible og ofte skifter job får næsten aldrig retten til ferie-fridage grundet 9-måneders reglen + ikke alle har den inde i overenskomsten. Dybt urimelig og asocial. Skal fjernes uden økonomisk kompensation, så det hjælper i samfundet.
Fjern betalt middagspause i det offentlige, så de kommer til at arbejde på lige fod med det øvrige arbejdsmarked. Fjernes uden økonomisk kompensation, så der bliver engentlig ekstra ressourcer til rådighed med mulighed for bedre service og mindre stres og overbelastning for den enkelte.
Ingen af ordningerne må resultere i afskedigelser (kan nok ikke helt håndhæves) og i bedste fald kan det give så meget ekstra energi i private virksomheder, at det kan generere ekstra arbejdspladser, hvilket vil gavne hele samfundet.
Løsningen vil ikke reelt gå ud over nogen, men give en pæn ekstra ressourcegevinst med fordel for alle parter.
mandag den 8. februar 2010
Løsning af fremtidens trafikproblemer
Veje som vi kender dem, er "udviklet" gennem flere århundreder.
Jernbaner generelt, er udviklet gennem de sidste ca. 150 år.
Den moderne trafik med kraftigt øget personbefordring og godstransport er blevet en klar svøbe om mulighederne for fortsat udvikling af det globale samfund, herunder er bytrafikken stort set brudt sammen i mange storbyer.
Hertil kommer, at individuel transport med brændstof fra fossile brændsler giver ressourceproblemer på længere sigt, hvor vind - og solenergi + andre alternative energiformer skal på banen og generelt vil skulle udvindes og transporteres som El.
Der er svære problemer med at lagre store mængder El i lastbiler og biler, hvorfor et el-drevet system som elektriske tog er at foretrække, da man på den måde kan transportere og bruge El over store afstande uden at skulle oplagre energien i de enkelte køretøjer.
Problemer med togdriften som vi kender den er, at systemet er håbløst gammendags og ufleksibelt.
Problemet med individelle køretøjer er, at det kræver en chauffør i hvert køretøj, giver mange ulykker og masser af spildplads, er en langsom transportform og er meget lidt egnet til oplagring og brug af El.
Rundt i verden er der lavet store projekter med hurtigtgående tog til persontransport. Er for så vidt OK, når der skal transporteres mange personer fra store knudepunkter. Er et udmærket alternativ til fly, men fortsat meget lidt fleksibel.
Der er udviklet et bilsystem kaldet RUF, der forsøger at kombinere jernbanedriftens fordele med bilens fordele. Har bare den store ulempe, at den fortsat "slæber" videre med jernbanedriftens sporskifteproblemer, hvorfor systemet fortrinsvis er brugbart ved transport fra A til B og er fortsat ikke optimalt fleksibel.
Ovennævnte fordele og muligheder skal kombineres på en ny måde, således at alle fordele integreres i systemet.
Modsat de satsninger, vi kender i dag, vil jeg anbefale at man satser på varetransport først, frem for persontransport, da eventuelle begyndervanskeligheder, ulykker m.m. fortrinsvis kan indskrænkes til materiel skade + det vil frigive enorme ressourcer på vejene, hvis godstransporten stort set fjernes fra vejene.
Løsning:
Lav et kombineret vej- og jernbanesystem, der er 100% elektronisk styret, således at man blot taster ind at man skal fra eksempelvis Viborg til Rom i Italien, så klarer computeren selv resten.
Lav en køreramme komplet med motor og hjul, hvorpå kan monteres en container efter pricipper som på de store containerhavne.
Køretøjet læsses automatisk som containerne kommer frem til læssestedet og sendes afsted umiddelbart efter læsning uden yderligere forsinkelser.
Containeren/lastvognen er på vej til Rom uden chauffør og uden stop undervejs og med en konstant hastighed på måske 300 km/time uden stop. En voldsomt øget hastighed i forhold til det vi ellers kender og langt mere sikker. (3000 km tilbagelægges på "kun" 10 timer)
Og hvordan er det teknisk muligt ?
Der skal laves en 4 sporet "motorvej" med jævnlige til- og afkørsler.
I princippet er vejbanen flad som en "pandekage" og køretøjerne er monteret med luftgummihjul som vi kender det fra lastbiler d.dato. (andre løsninger er muligt). Kørebanen hæves op i ca. 5 meters højde for at sikre, at der ikke er dyr og andet, der generer trafikken. I bjerglandskab, bores gennem bjergene o.s.v., så fremkommeligheden er optimal.
Der etableres 4 spor, nedfældet i vejbanen, så hjulene kan passere uhindret over disse "spor".
De 2 midterste spor er hovedspor, hvor en styre-anordning går ned i for at styre køretøjet og for at overføre effekt (kan også køre på diesel hvis ønsket).
Hver enkelt køretøj har sin egen motor og egen styring.
Under transport over lange afstande, er eksempelvis 50 vogne/køretøjer kørt ind mod hinanden så de fungerer som een lang togstamme, der herved har mindst mulig luftmodstand og udnytter transportvejen optimalt uden "spildplads" mellem køretøjerne.
Når eksempelvis køretøj nr. 15 i stammen skal ud i eksempelvis Frankfurt, laves ca. 1 meter plads mellem køretøjerne, og der skiftes til styring ned i det yderste spor ved fuld hastighed på eksempelvis 300 km/time. Vogn 15 føres nu stille og roligt ud af togstammen. Når den er helt ude i det yderste spor, reduceres hastigheden med henblik på at stoppe ved næste "station". Hoved-togstammen fortsætter ufortrødent med 300 km/time er trækker sammen til igen at blive een lang stamme.
Præcis det samme sker, når en ny vogn skal kobles ind. Vognen accelererer op. Når den er i fuld fart, gives der plads til at den kan føres ind mellem de andre vogne, og når den er helt inde på plads, skiftes til hoved-sporet i midten.
Kejne hexerei nur behendichheit, sporskifte, hurtig transport og 100% fleksibilitet er oplået med eet system.
Over tid kan det samme system benyttes til "almindelige" biler, hvor man blot kører videre til sin slutdestination på "gammeldags" måde med rat (eller måske GPS) når man er kommet af selve hovedfærdselsåren.
Se for jer, at man kan sætte til bag "rattet" i sin egen bil og med minimum dobbelt hastighed kan blive transporteret til eksempelvis København og samtidig får sig en god middagslur eller læser avisen. (på computeren).
Se også for jer, hvor effektiv en transport man kunne få, hvis der blev lavet et sådant transportsystem fra Kina/Indien til Europa og ellers generelt verden rundt. 12.000 km kunne tilbagelægges på kun 40 timer med en hstighed på 300 km/time. Altså kan man få varer fragtet fra Kina til Danmark på under 2 døgn - billigere, hurtigere og bedre.
Ideen er hermed offentliggjort for fri afbenyttelse for multinationale virksomheder, der kan og vil tænke store tanker. Opgaven burde være langt mindre i dag en for vore forfædre, der i sin tid lavede jernbaner rundt i hele veden, så der bare om at komme i gang.
Jernbaner generelt, er udviklet gennem de sidste ca. 150 år.
Den moderne trafik med kraftigt øget personbefordring og godstransport er blevet en klar svøbe om mulighederne for fortsat udvikling af det globale samfund, herunder er bytrafikken stort set brudt sammen i mange storbyer.
Hertil kommer, at individuel transport med brændstof fra fossile brændsler giver ressourceproblemer på længere sigt, hvor vind - og solenergi + andre alternative energiformer skal på banen og generelt vil skulle udvindes og transporteres som El.
Der er svære problemer med at lagre store mængder El i lastbiler og biler, hvorfor et el-drevet system som elektriske tog er at foretrække, da man på den måde kan transportere og bruge El over store afstande uden at skulle oplagre energien i de enkelte køretøjer.
Problemer med togdriften som vi kender den er, at systemet er håbløst gammendags og ufleksibelt.
Problemet med individelle køretøjer er, at det kræver en chauffør i hvert køretøj, giver mange ulykker og masser af spildplads, er en langsom transportform og er meget lidt egnet til oplagring og brug af El.
Rundt i verden er der lavet store projekter med hurtigtgående tog til persontransport. Er for så vidt OK, når der skal transporteres mange personer fra store knudepunkter. Er et udmærket alternativ til fly, men fortsat meget lidt fleksibel.
Der er udviklet et bilsystem kaldet RUF, der forsøger at kombinere jernbanedriftens fordele med bilens fordele. Har bare den store ulempe, at den fortsat "slæber" videre med jernbanedriftens sporskifteproblemer, hvorfor systemet fortrinsvis er brugbart ved transport fra A til B og er fortsat ikke optimalt fleksibel.
Ovennævnte fordele og muligheder skal kombineres på en ny måde, således at alle fordele integreres i systemet.
Modsat de satsninger, vi kender i dag, vil jeg anbefale at man satser på varetransport først, frem for persontransport, da eventuelle begyndervanskeligheder, ulykker m.m. fortrinsvis kan indskrænkes til materiel skade + det vil frigive enorme ressourcer på vejene, hvis godstransporten stort set fjernes fra vejene.
Løsning:
Lav et kombineret vej- og jernbanesystem, der er 100% elektronisk styret, således at man blot taster ind at man skal fra eksempelvis Viborg til Rom i Italien, så klarer computeren selv resten.
Lav en køreramme komplet med motor og hjul, hvorpå kan monteres en container efter pricipper som på de store containerhavne.
Køretøjet læsses automatisk som containerne kommer frem til læssestedet og sendes afsted umiddelbart efter læsning uden yderligere forsinkelser.
Containeren/lastvognen er på vej til Rom uden chauffør og uden stop undervejs og med en konstant hastighed på måske 300 km/time uden stop. En voldsomt øget hastighed i forhold til det vi ellers kender og langt mere sikker. (3000 km tilbagelægges på "kun" 10 timer)
Og hvordan er det teknisk muligt ?
Der skal laves en 4 sporet "motorvej" med jævnlige til- og afkørsler.
I princippet er vejbanen flad som en "pandekage" og køretøjerne er monteret med luftgummihjul som vi kender det fra lastbiler d.dato. (andre løsninger er muligt). Kørebanen hæves op i ca. 5 meters højde for at sikre, at der ikke er dyr og andet, der generer trafikken. I bjerglandskab, bores gennem bjergene o.s.v., så fremkommeligheden er optimal.
Der etableres 4 spor, nedfældet i vejbanen, så hjulene kan passere uhindret over disse "spor".
De 2 midterste spor er hovedspor, hvor en styre-anordning går ned i for at styre køretøjet og for at overføre effekt (kan også køre på diesel hvis ønsket).
Hver enkelt køretøj har sin egen motor og egen styring.
Under transport over lange afstande, er eksempelvis 50 vogne/køretøjer kørt ind mod hinanden så de fungerer som een lang togstamme, der herved har mindst mulig luftmodstand og udnytter transportvejen optimalt uden "spildplads" mellem køretøjerne.
Når eksempelvis køretøj nr. 15 i stammen skal ud i eksempelvis Frankfurt, laves ca. 1 meter plads mellem køretøjerne, og der skiftes til styring ned i det yderste spor ved fuld hastighed på eksempelvis 300 km/time. Vogn 15 føres nu stille og roligt ud af togstammen. Når den er helt ude i det yderste spor, reduceres hastigheden med henblik på at stoppe ved næste "station". Hoved-togstammen fortsætter ufortrødent med 300 km/time er trækker sammen til igen at blive een lang stamme.
Præcis det samme sker, når en ny vogn skal kobles ind. Vognen accelererer op. Når den er i fuld fart, gives der plads til at den kan føres ind mellem de andre vogne, og når den er helt inde på plads, skiftes til hoved-sporet i midten.
Kejne hexerei nur behendichheit, sporskifte, hurtig transport og 100% fleksibilitet er oplået med eet system.
Over tid kan det samme system benyttes til "almindelige" biler, hvor man blot kører videre til sin slutdestination på "gammeldags" måde med rat (eller måske GPS) når man er kommet af selve hovedfærdselsåren.
Se for jer, at man kan sætte til bag "rattet" i sin egen bil og med minimum dobbelt hastighed kan blive transporteret til eksempelvis København og samtidig får sig en god middagslur eller læser avisen. (på computeren).
Se også for jer, hvor effektiv en transport man kunne få, hvis der blev lavet et sådant transportsystem fra Kina/Indien til Europa og ellers generelt verden rundt. 12.000 km kunne tilbagelægges på kun 40 timer med en hstighed på 300 km/time. Altså kan man få varer fragtet fra Kina til Danmark på under 2 døgn - billigere, hurtigere og bedre.
Ideen er hermed offentliggjort for fri afbenyttelse for multinationale virksomheder, der kan og vil tænke store tanker. Opgaven burde være langt mindre i dag en for vore forfædre, der i sin tid lavede jernbaner rundt i hele veden, så der bare om at komme i gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)