Betalingsbalance overskud

Et rekordstort overskud på betalingsbalancen på næsten 80 milliarder kroner i 2010. Super flot overskud i det danske samfund.
Hvad er så problemet med al det snak om underskud på statsfinancerne ?

I en familie, hvor mand og kone har hver deres indtægt og hver deres bankkonto. Den ene part har overskud på kontoen på 10.000,- kr/måned. Den anden part har et underskud på 10.000,- kr/måned på kontoen. Har familien overskud eller underskud ? Min matematik siger at det går lige op til et rundt 0 og at det er underordnet hvem at familiemedlemmerne, der har over- eller underskud.

Det samme gælder for statens financer.
Det underskud staten har, opvejes rigeligt at det "overskud" der kanaliceres hen i pensionsfonde som ubeskattede indtægter. Samlet set er der overskud, så hvad er problemet ?
Med overskud på betalingsbalancen har familien Danmark overskud. Resten er et spørgsmål om intern fordeling af kapital og ressourcer.

Så kan man hævde, at der kun er overskud på betalingsbalancen, fordi vi forbruger mindre, og det giver arbejdsløshed.
I det danske samfund har vi rigeligt til alle. Ved at vi forbruger mindre og importerer mindre generelt, reducerer vi både de knappe råstof ressourcer og forureningen til fordel for alle på den længere bane. Når vi samtidig skal producere mindre, bliver der bedre tid til personlig velvære og mulighed for en mere anstændig pasning af både børn og ældre, hvilket giver en øget livskvalitet for alle parter.
Det er fortsat den ulige fordeling af ressourcer og arbejsbyrde, der er den langst største udfordring i Danmark. Der skal laves løsninger, så også svagere personer kan gøre gavn i samfundet og have et anstændigt liv.

Fremtiden for Danmark og den danske befolkning er ikke øget forbrug, men øget velvære og mindre stres i hverdagen. Har vi ekstra energi skal det kanaliceres ud i verden, hvor der er behov for øget velstand og velvære generelt, herunder noget så simpelt som tag over hovedet, rendende vand, lægehjælp og almindelig skolegang med mulighed for et anstændigt liv.
Vil på længere sigt være en stor gevinst også for Danmark, i modsætning til det produktions- og forbrugs-ræs vi præsterer i dag med en meget ikke-bæredygtig smid-væk kultur, der på længere sigt er direkte destruktiv handling, der langsomt og sikkert ødelægger selv det bedste samfund.

Skal vi arbejde mere ?

Der er i øjeblikket væsentlig dabat om, hvorvidt det er muligt, at danskere vil eller kan arbejde mere og om det kan hjælpe på statens slunkne kasse.
Som jeg kender arbejdsmarkedet, fungerer det på den måde, at der er "penge" til et vis antal timer. Hvis een person arbejder flere timer, bliver en anden ledig de samme timer, det giver ligesom ingen mening, når der skal betales time til time.
Vort samfundsproblem er generelt, at for mange skal arbejde alt for hårdt og ødelægger deres helbred.
Betyder at vi skal have arbejdet bedre fordelt og acceptere at vi skal gøre en ekstra arbejdsindsats for helheden, så vi alle får det bedre.

Der er 2 meget uheldige "goder" på arbejsmarkedet, som bør afskaffes.
Fjern ferie-fridagene og lav 5. ferieuge mere fleksibel. Feriefridage er uhyre vanskelig at administrere. Personer, der er fleksible og ofte skifter job får næsten aldrig retten til ferie-fridage grundet 9-måneders reglen + ikke alle har den inde i overenskomsten. Dybt urimelig og asocial. Skal fjernes uden økonomisk kompensation, så det hjælper i samfundet.
Fjern betalt middagspause i det offentlige, så de kommer til at arbejde på lige fod med det øvrige arbejdsmarked. Fjernes uden økonomisk kompensation, så der bliver engentlig ekstra ressourcer til rådighed med mulighed for bedre service og mindre stres og overbelastning for den enkelte.
Ingen af ordningerne må resultere i afskedigelser (kan nok ikke helt håndhæves) og i bedste fald kan det give så meget ekstra energi i private virksomheder, at det kan generere ekstra arbejdspladser, hvilket vil gavne hele samfundet.
Løsningen vil ikke reelt gå ud over nogen, men give en pæn ekstra ressourcegevinst med fordel for alle parter.