Diskriminering af små erhvervsdrivende

Hvorfor er det med ovennævnte udgangspunkt herefter så magtpåliggende for det offentlige samfund at lave regler og systemer, der på næsten alle måder cikanerer de små igangsættere og erhvervesdrivende.

1. Når store virksomheder investerer i udvikling og andet, er det med penge, der ikke er beskattet, og eventuelle tab kan trækkes fra i andre overskud og på en måde så "skattevæsenet" er en væsentlig og positiv medspiller. Hvis man som privatperson skal igangsætte noget, er det med beskattede midler, og hvis det mod forventling skulle give underskud, kan et underskud generelt ikke trækkes fra i skat. En kraftig diskriminering af små virksomheder, der gør det MEGET vanskeligere end nødvendigt for igangsættere.
2. Har man ansatte, har store virksomheder ordninger, så de selv beholder feriepengene i egen likviditet. Små virksomheder skal sende feriepenge ind til en feriefond, og har dermed en likviditetsulempe på ca. 12,5 % i forhold til større virksomheder.
3. Skal der lånes penge, stiller store virksomheder sikkermed med midler fra andre afdelinger. Ved eventuel indfrielse af hæftelser, trækkes dette fra i skat som investeringer. Hvis en lille virksomhed/person stiller sikkerhed, typisk i form af kauktion (med pant i hus hvis der er friværdi) og det giver tab, er tabet ikke skattefradragsberettiget. Igen en kraftig diskriminering.
4. Hvis man driver en virksomhed i privat regie og kommer til at skylde det offentlige penge ved for lidt betalt moms eller skat, hæfter man personligt for gælden, som for anden personlig gæld, men gæld til det offentlige har væsentlig fortrin i forhold til andre kreditorer derved, at ikke den lokale købmand, men skattevæsentet inddriver sine penge via pantefogeder m.m., og har speciel ret til at tilbageholde/få op til 20% af den indtægt man måtte få fra anden side. Store virksomheder skylder undertiden store beløb til det offentlige når en virksomhedsgren lukker, men i det tilfælde har skattevæsentet ingen specielle fortrin vedrørende inddrivelse at gælden i forhold til andre kreditorer og ejere. Igen en væsentlig diskriminering.
5. Den måske sværeste hurdle og diskriminering er, at man gerne må betale til A-kasse m.m., men at det er meget svært at få noget, hvis virksomheden lukker. Hvis man har tjent meget lidt eller har underskud de sidste år, får man kun en meget lille ydelse i understøttelse, også selv om man måske i en årrække har betalt meget i skat. Er det i nærheden af pensionsalderen, kan det få meget stor betydning for ydelserne som pensionist, blot fordi man ikke helt ahr magtet virksomhedsopgaven de sidste år. En klar diskriminering i forhold til almindelige lønmodtagere, og konsekvenser man oftest ikke er opmærksom på ved etablering af en virksomhed og er klart medvirkende til at flere undlader at starte even virksomhed fordi man samtidig bliver "skubbet" ud i noget, der ligner lovløshed.
6. Det samme gælder i opstartfasen, hvor virksoheden måske giver underskud. Underskud kan ikke trækkes fra, og man kan ikke få nogen form for understøttelse. Var der understøttelsesmulighed til virksomheden kunne give eet udbytte, vil det øge mulighederne for at igangsætte virksomheder, ganske kraftigt. Ja en form for igangsættertilskud, men en situation man offentligt siger man ønsker, men gør det stik modsatte. Skulle det endelig være, kunne de offentlige ydelser tilbagebetales via senere overskud i virksomheden efter en 50/50 fordeling, så igen både det offentlige og den enkelte person vinder.

Det burde være således at små virksomheder stilles lige med store virksomheder, således at over- og underskud udlignes via det offentlige (skat) således at over/underskud altid udlignes på en måde, så når en virksomhed har et underskud, udbetales skatteværdien fra det offentlige ligesom eventuelt tab kan fratrækkes i personlig indkomst hvis det bliver aktuelt. Det ville hjælpe igangsættere langt mere end mange støtteordninger og ville være fair i forhold til store virksomheder på en måde så der blev lige vilkår.

Omvendt er det mig en gåde, at det offentlige giver "kredit" på moms og skat, da det netop danner grundlag for store offentlige tab og igen skævvridning af konkurrencen. Hvis man har restskat eller moms bør den enkelte virksomhed have pligt til at indbetale det forventede beløb måned for måned på en måde så hvis der betales for lidt skal betales en forholdsvis høj rente og hvis der betales for meget, godskrives en mindre rente. Herved får den enkelte virksomhed (og for den sags skyld person) en klar interesse i at indbetale de beløb, der hele tiden passer til situationen, og de store udeståender (begge veje) fjernes og elimineres.