Ydelser ved arbejdsløshed.

Tidligere var det fagforeningerne, der forsøgte at formidle jobs.
I dag er disse funktioner lagt over i offentlig regie bl.a. grundet, at det er det offentlige, der udbetaler understøttelse m.m.

Jeg vil tro at ca. 80% af alle lønmodtagere er af den opfattelse at de betaler deres egen mulighed for understøttelse, når de betaler fagforeningskontingent og efter forsikringsprincippet, hvor det er den aktuelle ydelse, der også betaler en eventuel understøttelse.
Den giver fejlagtigt den situation, at fagforeningerne får medlemmer "gratis" og ikke reelt arbejder for deres medlemmer, da det enkelte medlem forventer at det er A-kassen man betaler til og ikke fagforeningen.
Hertil kommer at det man selv betaler til A-kassen er en meget ubetydelig del at det beløb, der samlet set udbetales i understøttelse. Det er via skattebilletten de reelle udbetalinger finder sted.

Systemet bør ændres således at man betaler til fagforeningen efter gældende regler og således at det er 100% synligt at det ER fagforeningen der betales til og at ydelsen står i forhold til den hjælp og solidaritet fagforeningerne kan yde. Herved bliver de "tvunget" til at arbejde og yde for deres medlemmer. (og bland skattevæsenet udenom ved at det ikke er skattefradragsberettiget).

Understøttelse bør udbetales via statskassen (på lige for med alle andre ydelser) og ydelsen betales via skattebilletten med en vis % af den løn man oppebærer. Ved at beregne den faktiske % sats på skattebilletten bliver det synligt, hvor meget der betales til denne ordning på helt opjektiv vis.
Herefter bør ordningen justeres, således at en stor pulje er 100% solidarisk, men suppleret på en måde, så højtlønnede i en kortere periode får forholdsmæssigt mere i understøttelse. Eksempelvis 80% af lønnen og nedtrappet over eksempelvis 2 år til minimum og solidarisk niveau lidt i niveau med den ydelse der kendes i dag. Herved får højtlønnede et forholdsvis bedre sikkerhedsnet som kompensation for den øgede ydelse de betaler i form af den samme % sats af lønnen. (reelt en ydelse de betaler i dag via skatten men som det er nu, uden at få noget igen).

Ved dette system opnår man samtidig, at det ikke er muligt at stå udenfor en A-kasse. Alle lønmodtagere betaler til ordningen og alle kan få efter gældende regler uden at risikere at falde med mellem flere systemer måske grundet en forglemmelse. Ordningen bliver reelt lovbestemt som en ikke frivillig ordning. Er dobbelt rimelig fordi andre sociallove ellers, som det er i dag, alligevel til en vis grad går ind og sikrer den enkelte persons anstændige eksistensniveau.